Performance profil

Opvarmning til inden gennemførelse af test kan se således ud:

0-3 min

• Dynamisk stræk med foam-roll

3-7 min

• Let løb, sidelæns løb, baglæns løb, landinger (hav gerne en bold med)

8-11 min

• Lette styrkeøvelser i tre minutter (med fokus skulder, fod, hofte, knæ – ikke til udtrætning)
• 4 hop på højre ben og 4 hop på venstre ben
• Dynamisk stræk/sving - (lette kast)

12-15 min

• Retningsskifte til siden med (otte gentagelser)
• Løb frem til 180 graders vending (otte gentagelser)
• Kast i væg til makker (20 kast, ti hårde kast)
• Løb frem til landing (otte gentagelser)
• Tre stigningsløb

Performance Profil skal som udgangspunkt bruges i arbejdet med at optimere den fysiske træning af de danske håndboldspillere på landsplan - på holdniveau og ned til den enkelte spiller. Med Performance Profil kan træneren sætte en generel retning for den enkelte spiller og/eller holdet i den fysiske træning via en simpel tilgang, der kan identificere små testmæssige nuancer – der er med andre ord ikke tale om en kompleks og omkostningsfuld tilgang. Det er derfor også okay at sammenligne hold og spillere på tværs af højde og drøjde. Omvendt kan det være nødvendigt at nuancere resultaterne med den enkelte spiller og dermed også præsentere forbehold i dialogen med spilleren om testresultaterne og herunder tolkningen heraf.

Derfor er det vigtigt at huske på, at referenceværdierne er vejledende og der skal tages forbehold for store forskelle i kropskomposition. Det kan f.eks. være nemmere at score højt i testen ’et-bens-afsæt’, hvis spilleren har lange ben. Det samme gør sig gældende i testen ’bænkpres’, hvis spilleren har korte arme. Dermed er Performance Profil ikke velegnet til at sammenligne spillere på tværs, men skal snare ses som et udviklingsværktøj for den enkelte spiller eller samlet som hold. Desuden vil en eventuel træningsfremgang, specielt de første gange et hold eller en spiller gennemfører testen, ikke kunne undgå at tilskrives læring og i mindre grad træningsstimuleret fremgang. Det handler derfor i højere grad om, at der kan identificeres en positiv eller negativ udvikling over tid eller et overordnet billede af en status på det fysiske niveau hos en spiller eller et hold på et givent tidspunkt. Træneren kan – ud fra resultaterne i Performance Profil – udlede, om den enkelte spiller er på rette vej eller om den fysiske udvikling er stagneret eller i tilbagegang.

Performance Profil skal sikre en fysisk base til at kunne træne og spille håndbold. Derfor skal referenceværdierne være opnåelige uden at det højeste niveau udvandes. Performance Profil skal i højere grad bruges til at løfte/motivere spillere fra ’Jævnt’ op til ’Over middel’ end at presse spillere fra ’Over middel’ til ’Fremragende’. Træningsanbefalingerne indenfor for de respektive test kan bruges som inspiration til at forbedre præstationsevnen indenfor de respektive fysiske egenskaber som de forskellige øvelser berører.  I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at flere tests er komplekse og funktionelle tests, som involverer komplekse bevægelser. Det betyder, at der ikke skal drages forhastede konklusioner i træningsmæssig forstand som en konsekvens et dårligt testresultat i en af øvelserne. Et dårligt kast i testen ’knæsiddende kast med medicinbold’ kan være resultat af svag kropsstamme, svage skuldermuskler, eller dårlig koordination mellem de involverede muskelgrupper. Denne tolkning kan dog lettes ved at træneren inddrager bænkpresresultaterne, da f.eks. et dårligt kast af en spiller, som præsterer godt i testen ’bænkpres’, kan betyde, at mavestyrke og eller koordinationen mellem mave og skulder skal forbedres for at udnytte den gode bænkpresstyrke.