Aldersrelateret træning

Som træner for U7 spillere og yngre skal du være opmærksom på følgende:

• U7 spillere og yngre har næppe ret mange erfaringer med foreningsidrætten.
• Du er sandsynligvis den første træner for mange af børnene.
• Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse.
• Du skal opmuntre og motivere.
• Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed.
• Børnene er i denne alder primært fokuserede på dem selv og egne behov. Du må forvente, at de vil have svært ved at samarbejde.
• Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre.
• Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen. 

-

Ved specialisering forstås:

• dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)
• dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig.

Aktiviteterne for U7 spillere og yngre bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold.

Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene.

-

En skudbane består af en række aktiviteter placeret i en gennemtænkt rækkefølge på banen.

Hver spiller har sin egen bold og bevæger sig rundt på banen i en fastlagt rute. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål, og på langsiderne tilrettelægges forskellige udfordringer.

Med skudbanerne sikres det, at børnene får megen boldkontakt, mange skud på mål, og at aktivitetsniveauet er højt. Skudbanerne øger børnenes motivation og styrker deres koncentration.

Endvidere giver skudbanerne mulighed for at træne relevante fysiske færdigheder indenfor fx koordination, bevægelse og balance.

Spillerne bevæger sig omkring på banen i urets retning. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål. På hver langside er der, som vist i flere af eksemplerne, indlagt en fysisk udfordring. I arbejdet med skudbaner for U7 spillere og yngre er det primært formålet at kombinere elementerne skud, koordination og bevægelse. I tilrettelæggelsen af skudbanen må træneren foretage en konkret afvejning af børnenes alder og niveau samt i nogle tilfælde af antallet af børn, der skal aktiveres.

-

En god træningslektion for U7 spillere og yngre skal tilrettelægges med hensyntagen til spillernes udviklingstrin såvel mentalt, fysisk som teknisk.

Lege og stafetter er effektive humørsættere. De bør tilrettelægges, så der sikres et højt aktivitetsniveau for den enkelte spiller og i videst muligt omfang inkluderer bolde. Det er vigtigt at respektere spillernes behov for at lege, og træneren kan i sit valg og tilrettelæggelse af lege og stafetter lægge vægt på, at de udvikler og styrker bevægelser og bevægelsesmønstre, som senere kan udnyttes til indlæring af egentlige håndboldrelevante bevægelser. Fx rummer fangelege mange muligheder for undvigelser og fintebevægelser, og de kræver overblik og timing.

Stafetlege giver mulighed for at lade børnene lege og indlære på en relevant måde.
Med en stafet af den rette form kan man skabe en situation, hvor børnene leger og på samme tid træner relevante elementer. Stafetter giver høj intensitet og tilgodeser et konkurrencemoment, som virker motiverende på de fleste.

Træneren bør med sin viden om børnegruppen tilpasse legene og øvelserne, så de mere håndboldrelevante elementer tilgodeses ved fx at:

• indlægge forskellige dribleelementer
• indlægge kaste/gribeelementer
• indlægge motoriske samt balance- og koordinationsmæssige udfordringer

-

Spil kan i denne sammenhæng forstås både som kamp til to mål og som mindre, reducerede spilsituationer mellem to eller flere spillere.

Hensigten er at give spillerne mulighed for at opleve en realistisk kampsituation og bekræfte deres identitet som håndboldspillere. For mange børn har det betydning at prøve sig af i kamp.

Med de mindre og reducerede spilformer kan man lade spillerne stifte det første bekendtskab med følelsen af at deltage i et holdspil og opleve betydningen af at samarbejde. Når de yngste for første gang skal prøve at spille kamp, vil det være totalhåndbold

Totalhåndbold er begejstring, boldføling, rummelighed, fællesskab og fokus på udvikling i introduktionen til håndbolden for de yngste spillere.

Totalhåndbold er bygget op om ’du kan’-regler og tænkt til at understøtte spillernes succesoplevelser. 

-

Som træner for U8 spillere og yngre skal du være opmærksom på følgende:

• U8 spillere har næppe ret mange erfaringer med foreningsidrætten.
• Du er sandsynligvis den første træner for mange af børnene.
• Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse.
• Du skal opmuntre og motivere.
• Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed.
• Børnene er i denne alder primært fokuserede på dem selv og egne behov. Du må forvente, at de vil have svært ved at samarbejde.
• Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre.
• Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen. 

Specialisering

Ved specialisering forstås:

• dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)
• dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig.

Aktiviteterne for U8 spillere bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold.

Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene.

En skudbane består af en række aktiviteter placeret i en gennemtænkt rækkefølge på banen.

Hver spiller har sin egen bold og bevæger sig rundt på banen i en fastlagt rute. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål, og på langsiderne tilrettelægges forskellige udfordringer.

Med skudbanerne sikres det, at børnene får megen boldkontakt, mange skud på mål, og at aktivitetsniveauet er højt. Skudbanerne øger børnenes motivation og styrker deres koncentration.

Endvidere giver skudbanerne mulighed for at træne relevante fysiske færdigheder indenfor fx koordination, bevægelse og balance.

Spillerne bevæger sig omkring på banen i urets retning. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål. På hver langside er der, som vist i flere af eksemplerne, indlagt en fysisk udfordring. I arbejdet med skudbaner for U8 spillere er det primært formålet at kombinere elementerne skud, koordination og bevægelse. I tilrettelæggelsen af skudbanen må træneren foretage en konkret afvejning af børnenes alder og niveau samt i nogle tilfælde af antallet af børn, der skal aktiveres.

-

En god træningslektion for U8 spillere skal tilrettelægges med hensyntagen til spillernes udviklingstrin såvel mentalt, fysisk som teknisk.

Lege og stafetter er effektive humørsættere. De bør tilrettelægges, så der sikres et højt aktivitetsniveau for den enkelte spiller og i videst muligt omfang inkluderer bolde. Det er vigtigt at respektere spillernes behov for at lege, og træneren kan i sit valg og tilrettelæggelse af lege og stafetter lægge vægt på, at de udvikler og styrker bevægelser og bevægelsesmønstre, som senere kan udnyttes til indlæring af egentlige håndboldrelevante bevægelser. Fx rummer fangelege mange muligheder for undvigelser og fintebevægelser, og de kræver overblik og timing.

Stafetlege giver mulighed for at lade børnene lege og indlære på en relevant måde.
Med en stafet af den rette form kan man skabe en situation, hvor børnene leger og på samme tid træner relevante elementer. Stafetter giver høj intensitet og tilgodeser et konkurrencemoment, som virker motiverende på de fleste.

Træneren bør med sin viden om børnegruppen tilpasse legene og øvelserne, så de mere håndboldrelevante elementer tilgodeses ved fx at:

• indlægge forskellige dribleelementer
• indlægge kaste/gribeelementer
• indlægge motoriske samt balance- og koordinationsmæssige udfordringer

-

Spil kan i denne sammenhæng forstås både som kamp til to mål og som mindre, reducerede spilsituationer mellem to eller flere spillere.

Hensigten er at give spillerne mulighed for at opleve en realistisk kampsituation og bekræfte deres identitet som håndboldspillere. For mange børn har det betydning at prøve sig af i kamp.

Med de mindre og reducerede spilformer kan man lade spillerne stifte det første bekendtskab med følelsen af at deltage i et holdspil og opleve betydningen af at samarbejde. Når de yngste for første gang skal prøve at spille kamp, vil det være totalhåndbold på 20x13 meter

Totalhåndbold er begejstring, boldføling, rummelighed, fællesskab og fokus på udvikling i introduktionen til håndbolden for de yngste spillere.

Totalhåndbold er bygget op om ’du kan’-regler og tænkt til at understøtte spillernes succesoplevelser. 

-

Boldbehandling for de yngste årgange drejer sig overvejende om, at spillerne gennem individuelle øvelser og leg skal blive fortrolige med bolden og dens muligheder, så den senere kan indgå som et et godt, fælles redskab i den kollektive leg.

I træningen for U8 spillere skal øvelser i boldbehandling således give spillerne mulighed for alene at koncentrere sig om bolden og dens egenskaber uden samtidig at skulle forholde sig til de øvrige spillere.

Øvelserne bør tilrettelægges, så den enkelte spiller får så megen boldkontakt som muligt, så de alle bliver udfordret efter deres muligheder og formåen, idet træneren overvejende bør "vise" frem for at "forklare".

Boldbehandlingsøvelser kan med fordel lægges i den indledende fase af en træningssession.

Som træner for U9 spillere skal du være opmærksom på følgende:

• U9 spillere har ofte kun få erfaringer med foreningsidrætten
• Du skal udfordre sine spillere ud fra det udviklingstrin, hvor de befinder sig.
• Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse
• Du skal opmuntre og motivere
• Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed. Børnene i denne alder begynder nu at interessere sig for andre
• Du skal understøtte dette og opmuntre dem til at hjælpe hinanden og tage hensyn til andre. Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre
• Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen

Ved specialisering forstås

• Dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)
• Dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig.

Aktiviteterne for U9 spillere bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold. Når der spilles kampe (kortbane) skal børnene prøve forskellige positioner. Mange skal prøve at stå på mål.

Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene.

I træningen af angreb for U9 skal der arbejdes med at skabe forståelse for, hvordan spillerne på de enkelte pladser placerer sig på banen, når holdet er i boldbesiddelse, og hvordan de i fællesskab kan forsøge at skabe målchancer.

Som det fremgår af prioriteringen af de enkelte indsatsområder, er fundamentet for et godt angreb indlæring af en sikker basisteknik. Den basale teknik skal gøre spillerne i stand til at kunne kaste og gribe i bevægelse og vælge den i situationen bedste løsning.

Det er DHFs holdning, at der i træningen af U9 spillere skal lægges vægt på sammenspil, hvori der skabes valgsituationer for de enkelte spillere. Det er udviklende at skulle træffe valg, hvorfor kollektive angrebsmodeller med faste løsninger er uhensigtsmæssige.

I angrebsmæssig sammenhæng bør der lægges op til, at spillerne konstant stilles over for valget mellem om der:

1. skal skydes på mål
2. skal sættes en finte/søges gennembrud, eller der
3. skal spilles videre til næste medspiller, der er i bevægelse.

Derfor skal tilrettelæggelsen af U9 træningen ske med etableringen af mange sådanne situationer for øje.

Grundet den nye og for spillerne meget brede banestørrelse bør der være fokus på begreberne bredde og dybde.

Teknisk træning

Den tekniske træning for U9 bør koncentrere sig om boldbehandling i form af sikkerhed i såvel at kaste/aflevere som at modtage, og den bør derfor rumme et stort antal individuelle øvelser, der forbereder børnene teknisk til øvrige træningselementer. Teknisk træning for U-9 omfatter endvidere de første øvelser med egentlige afslutningsteknikker.

Derudover skal der arbejdes med bevægelsesmønstre, bevægelse under sammenspillet og klassiske valgsituationer, hvor selve boldbehandlingen er mindre opmærksomhedskrævende.

Træningen skal tilrettelægges med øje for, at mange U9 spillere fortsat har behov for øvelser med enkle rammer. Der skal fortsat være mange kaste- og gribeøvelser, og træneren må være omhyggelig med at variere træningen, så det ikke bliver ensformigt at få de basale færdigheder på plads.

Træning af boldbehandling bør foregå i bevægelse og med højest muligt aktivitetsniveau for de enkelte spillere.

Træningen bør desuden indeholde øvelser med enkle afslutningsteknikker. Dette skal naturligvis ske i respekt for børnenes niveau, men mange børn kan godt lide den udfordring, det er at skrue, lobbe, skyde underhånd etc.

Når man har valgt boldstørrelse 0 til U9 årgangen, er det netop for at give børnene mulighed for at tilegne sig et varieret repertoire af afslutningsteknikker uden at blive hæmmet af boldens størrelse.

Det er ikke afgørende, om børnene på dette trin kan udføre de enkelte elementer i kamp.

Den håndbold, der spilles som U9, er karakteriseret ved at foregå på en kortbane. Kortbanen skaber en god og glidende overgang fra totalhåndbold på minibane til spil på den store 40x20-bane. Formålet med denne spilform er at gøre spillernes første møde med den større bane til en god oplevelse for alle. 

Kortbanen måler 20 meter i bredden og mellem 25,5 og 26 meter i længden. Banens bredde giver et stort spillerummet, mens den korte længde lægger op til, at spillerne hele tiden skal orientere sig og tage del i spillet. Banens størrelse gør også, at spillerne skal bevæge sige mere både som angriber og forsvarsspiller. Forsvarsspillerne kan begynde at bryde bolden, og dermed lave bolderobringer. Det betyder, at angriberne skal bevæge sig mere for at undgå at miste bolden. 

U9 spiller med fire markspillere og en målvogter. Vi anbefaler, at der ofte roteres på alle pladser, særligt målmandspladsen, så alle prøver at spille de forskellige pladser.

Der er ikke længere tale om overtalsspil som i totalhåndbold, da målvogteren ikke må gå ud af feltet. Spilformen fordrer i stedet et mere løbepræget spil med mange afslutninger, hvor tempoet generelt vil være højere. Derudover vil spillerne i højere grad kunne løbe på hullerne og søge på kant med henblik på gennembrud eller viderespil. Da spillet sættes i gang fra mål, vil spillerne kunne udnytte den lange ankomstfase til at komme i høj fart og ofte komme til en god skudmulighed tidligt i angrebet.

Udskiftning sker på den midterste zone af sidelinjen, som eventuelt kan markeres med en kegle.

U9 spiller med en læderbold i størrelse 0 og med sænket overligger. 

Som træner for U11 spillere skal du være opmærksom på følgende:

• U11 spillere lægger stor vægt på fællesskabet og samværet med kammeraterne.
• Du skal sikre, at alle børn føler sig trygge og som en del af holdet/gruppen og at nye spillere integreres.
• Du skal være tydelig og troværdig i din kommunikation. Børn på dette alderstrin er meget nysgerrige og lærevillige.
• Du skal præsentere dem for nye færdigheder og ny viden og stimulere deres læring gennem positiv/konstruktiv feedback. For U11 spillerne vil konkurrencer være sjove og spændende.
• Du skal sikre, at alle spillere opnår erfaringer med at vinde og at tabe. Det er dit ansvar, at alle børn får gode oplevelser med at deltage i kampe og lærer værdier som fair play, respekt og engagement.
• Du skal informere og involvere forældrene, så de bliver vigtige støttepersoner omkring holdet.

-

Specialisering

Ved specialisering forstås:

• Dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)
• Dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig.

U11 spillerne skal præsenteres for mange forskellige hensigtsmæssige håndboldbevægelser (teknikker), så de får erfaringer med disse teknikker og på sigt opbygger et stort teknisk repertoire. Alle spillere præsenteres for, afprøver og øver de samme tekniske elementer (f.eks. fløjskud). Når der spilles kamp, bør alle spillere prøve at spille på flere forskellige positioner. Flere forskellige spillere bør opnå erfaringer med at stå på mål (gerne på skift).

Børnene bør støttes i at dyrke flere idrætsgrene.

-

Teknisk træning

I træningen af angreb for U11 skal der arbejdes med at skabe forståelse for, hvordan spillerne på de enkelte pladser placerer sig på banen, når holdet er i boldbesiddelse, og hvordan de i fællesskab kan forsøge at skabe målchancer.

Erfaringsgrundlaget vil uden tvivl være meget forskelligt blandt U11 spillere, og opgaven for en træner for denne aldersgruppe er naturligvis at udfordre sine spillere ud fra det udviklingstrin, hvor de befinder sig.

Som det fremgår af prioriteringen af de enkelte indsatsområder, er fundamentet for et godt angreb indlæring af en sikker basisteknik. Den basale teknik skal gøre spillerne i stand til at kunne kaste og gribe i bevægelse og vælge den i situationen bedste løsning.

Det er DHFs holdning, at der i træningen af U11 spillere skal lægges vægt på sammenspil, hvori der skabes valgsituationer for de enkelte spillere. Det er udviklende at skulle træffe valg, hvorfor kollektive angrebsmodeller med faste løsninger er uhensigtsmæssige.

I angrebsmæssig sammenhæng bør der lægges op til, at spillerne konstant stilles over for valget mellem om der:

1. skal skydes på mål
2. skal sættes en finte/søges gennembrud, eller der
3. skal spilles videre til næste medspiller, der er i bevægelse.

Derfor skal tilrettelæggelsen af U11 træningen ske med etableringen af mange sådanne situationer for øje.

-

Forsvar

Træning af forsvar for U11 spillere sigter primært på at give spillerne en forståelse af, hvordan de hver især kan/skal agere i spillet på stor bane, når modstanderen har bolden, og af hvordan de i fællesskab skal/kan forsøge at hindre modstanderen i at skabe målchancer.

Det drejer sig om placering på banen og bevidsthed om betydningen af benarbejdet.

Spillet på kortbane stiller krav til spillernes forståelse for betydningen af at forsvare eget mål og deres egen rolle og muligheder heri. Børnenes evne til at forstå håndboldspillets ramme er da på dette alderstrin også tilstrækkeligt udviklet til, at der kan indledes et mere målrettet arbejde hermed.

Spillet med 5+1 i U11 håndbold giver mulighed for, at der skabes mange dueller og dermed for arbejdet med spillernes bevidsthed om deres egen placering i forhold til den direkte modspiller.

-

Spil og dueller

I forskellige spil og dueløvelser skal de indlærte færdigheder sammensættes i samspil med medspillere.

En væsentlig fordel ved spil- og duellege er, at træningen får intensitet og rummer elementer af kamp mellem den spiller, der har bolden og den/de, der gerne vil have fat i den.

I spil- og duellege udvikles færdigheder i 1:1 situationer. Det gælder for såvel forsvarer som angriber, og spillerne skal i den tidligst mulige alder have mulighed for at gøre erfaringer med såvel offensive som defensive forsvarsaktioner.

Desuden bør valget af de enkelte spil og dueløvelser ske med henblik på, at spillerne får kastet og grebet mest muligt, mens de er i bevægelse.

-

Fysisk træning

Vi henviser til BTU-modulet "fysisk træning for børn" - Se mere her

Området er under revision. Nye retningslinjer og dertilhørende videoinspiration er under udarbejdelse.

Som træner for U13 spillere skal du være opmærksom på følgende:

Du skal fortsat sikre, at alle børn føler sig trygge og som en del af fællesskabet.

Du skal være tydelig og troværdig i din kommunikation, men også være i stand til at involvere spillerne i beslutninger om holdets træning og aktiviteter. Børnene skal kunne udfolde sig og have mulighed for at tage initiativ. Børn på dette alderstrin har gode forudsætninger for at lære.

Du skal præsentere dem for nye færdigheder og ny viden og stimulere deres læring gennem positiv/konstruktiv feedback.

U13 spillerne vil i stigende grad have fokus på præstationerne. Spillere, som oplever negative reaktioner på præstationer, kan hurtigt føle angst/frygt. Det er derfor vigtigt at huske, at kampene ikke kun skal evalueres på resultatet.

Du skal informere og involvere forældrene, så de bliver vigtige støttepersoner omkring holdet.

-

Specialisering

Ved specialisering forstås

• dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)

• dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig.

U-13 spillerne skal præsenteres for mange forskellige hensigtsmæssige håndboldbevægelser (teknikker), så de får erfaringer med disse teknikker og på sigt opbygger et stort teknisk repertoire. Alle spillere præsenteres for, afprøver og øver de samme tekniske elementer (f.eks. fløjskud). Når der spilles kamp, bør alle spillere prøve at spille på mere end én position, så de opnår erfaring med og forståelse for flere forskellige positioner. To til tre spillere på hvert hold bør udvælges til at stå på mål (evt. på skift).

Børnene bør støttes i at dyrke mere end én idrætsgren.

-

Forsvar individuelt

Træningen af det individuelle forsvarsarbejde sigter på at udvikle de nødvendige redskaber til imødegåelse af angreb fra den direkte modspiller.

For U13 årgangen er det stadig vigtigt at arbejde med forståelsen for betydningen af et godt benarbejde som basis for den vellykkede forsvarsaktion. Koordination, balance og et hurtigt fodskifte er vigtige elementer i det individuelle forsvarsarbejde, men der kan nu også fokuseres på armenes betydning, når der skal sættes ind med en tackling.

Endelig kan man arbejde med spillernes opmærksomhed på og muligheder for at tage initiativ i forsvarsarbejdet.

-

Forsvarssamarbejde

På dette alderstrin er børnenes spilforståelse efterhånden så udviklet, at man kan begynde at arbejde med såvel defensivt som offensivt udgangspunkt for kollektive og individuelle aftaler for samarbejde.

I spillet/kampsituationen stifter U13 årgangen for første gang kendskab med det færdige spil, 6+1. Der bør stadig primært lægges vægt på den enkeltes defensive evner, idet man også kan begynde at arbejde med forståelsen af og evnen til at omstille sig efter angribernes aktioner.

DHF anbefaler, at der i tilrettelæggelsen af den indledende træning af forsvarssamarbejde tages hensyn til den enkeltes muligheder for og evne til at træffe valg - at der stadig tages udgangspunkt i børnenes evne til at handle intuitivt og selv finde hensigtsmæssige løsninger. Forsvarssamarbejdet skal bygge på rammer frem for konkrete, faste aftaler.

Øvelseseksemplerne i dette afsnit er derfor lagt an på at skabe rammer, indenfor hvilke spillerne kan stifte bekendtskab med forskellige formationer og gennem aktiv deltagelse erkende betydningen af samarbejde i de forskellige forsvarszoner.

-

Angreb teknisk

Spillerne på U13 befinder sig i, hvad man kunne kalde "den tekniske guldalder". På dette alders- og udviklingstrin har spillerne de bedste muligheder at indlære de tekniske elementer i håndboldspillet, og det skal derfor prioriteres højt.

I en U13 spillertrup vil man kunne iagttage, at spillerne vokser og udvikler sig i meget forskelligt tempo. For nogles vedkommende vil man ligefrem kunne opleve midlertidig tilbagegang i den tekniske og fysiske formåen. Det er derfor vigtigt, at træneren er opmærksom på at variere træningen, så alle tilgodeses på det niveau, de aktuelt befinder sig. Træningen af afleveringssikkerhed, skudvariationer og finteteknik vil give fuld effekt i takt med, at fysikken udvikles.

Det er derfor stadig vigtigt. at spillerne får mulighed for at gøre erfaringer fra flere spilpositioner, og at de stilles over for krav om at træffe valg mellem flere muligheder i de enkelte øvelser og spilsituationer.

-

Angreb taktisk

Træning af de taktiske elementer i angreb tager for U13 afsæt i det kollektive arbejde, når holdet er i boldbesiddelse samt i det individuelle arbejde med at søge og udnytte - og ikke mindst træffe valget mellem - egne muligheder. Der skal endvidere arbejdes med spillernes forståelse af værdien af at udnytte hele banens bredde og dybde.

Det er DHFs holdning, at der skal arbejdes med rammer frem for faste aftaler og kombinationer, og at disse rammer i videst muligt omfang skal give den enkelte spiller mulighed for at træffe ét af flere valg, både når det gælder om at udnytte egne muligheder, og når det gælder om at give medspillerne muligheder.

-

Fysisk træning

Som træner for U15 spillere skal du være opmærksom på følgende:

• U15 spillere må forventes at være meget bevidste om, at der er kvalitet i den træning og de aktiviteter, som håndboldforeningen tilbyder.
• Du vil med fordel kunne involvere dem i beslutninger om holdets træning og aktiviteter og give dem et medansvar for at holdet fungerer. Samtidigt skal du kunne skære igennem og vise, hvem der i sidste ende bestemmer.
• Spillerne har klare forventninger om, at du som træner er engageret og kompetent og at du interesser dig for dem - både som mennesker og som håndboldspillere - og at du kan agere samtalepartner for dem på begge disse felter.
• Du skal være opmærksom på, at mange af spillerne i denne aldersgruppe er (eller på vej) i puberteten. De kan reagere på forskellige måder på disse forandringer, men vil generelt have behov for en positiv bekræftelse som mennesker. Som håndboldspillere har de fortsat behov for positiv feedback, men også konstruktiv kritik.
• Du kan med fordel - gennem fælles oplevelser - søge at skabe en "fælles historie" med spillerne.

-

Specialisering

Ved specialisering forstås:

• Dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)
• Dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

En begyndende idrætslig og positionsbestemt specialisering kan ske fra 12-13 års alderen.

Alle spillere bør afprøve og øve nye hensigtsmæssige håndboldbevægelser (teknikker), når disse introduceres. Der kan ske en begyndende positionsbestemt specialisering, så spillerne får mulighed for at træne færdigheder, som anvendes på deres respektive positioner på banen.

Alle spillere bør have en primær og en sekundær position på banen. To spillere pr. hold udvælges som målvogtere og trænes specifikt i de færdigheder, som kræves på denne position.

U15 spillerne bør støttes i at dyrke yderligere en idrætsgren ved siden af håndbold.

-

Forsvar individuelt

På de tidligere alderstrin har der været fokus på flere elementer, og opgaven for U15 træneren er nu at sætte disse elementer sammen til helheder.

Evnen til at imødegå en angribende spiller skal fortsat videreudvikles, og forståelsen for timing og teknik skal kombineres.

Fysisk udvikler spillerne sig generelt hurtigt på denne årgang, og forsvarsarbejdet bliver mere kraftbetonet, men der skal fortsat lægges størst vægt på benarbejdet i forsvaret. Der skal arbejdes med spillernes evne til at læse modstanderens angreb og til at placere sig hensigtsmæssigt både i forhold til den direkte angribende modspiller og i forhold til den kollektive forsvarsopgave.

-

Forsvarssamarbejde

Hos U15 spillere udvikles spilforståelsen hurtigt, og der kan arbejdes med mere komplekse sammenhænge og aftaler i såvel offensive som defensive formationer.

Der skal arbejdes på at skabe forståelse af opgaverne i de respektive forsvarszoner.

Der kan fx arbejdes med skifteregler ved overgangsspil, ageren i forhold til det angribende hold eller kollektive forsvarsinitiativer.

-

Angreb teknisk

I U15 træningen skal spillerne udvikle deres skudrepertoire, og der skal i højere grad end på de tidligere årgange lægges vægt på pladsspecifik træning.

Øvelser og spillernes bevægelsesmønstre skal nu overvejende være rettet mod spilrealistiske afslutningsmuligheder.

Det er fortsat vigtigt, at spillerne udfordres alsidigt, men træneren bør også have øje for den enkeltes spidskompetencer og give spillerne mulighed for at raffinere disse.

-

Angreb taktisk

Forud for den individuelle aktion i angrebet ligger et kollektivt arbejde i form af bl.a. timede løb og strategiske positioneringer. Derfor skal der trænes i kollektive angrebsmønstre i form af fx presspil og krydsspil med henblik på at skabe gunstige afslutningsmuligheder for enkeltspillere.

Det er DHFs holdning, at der på dette alderstrin ikke bør arbejdes med meget komplekse og faste angrebssystemer, og at der stadig skal lægges op til spillernes kreative evner, når angrebsspillet skal udfolde sig. Derudover bør træneren sikre, at progressionen i udviklingen af angrebsspillet og især forståelsen heraf matcher spillernes formåen. Det er vigtigt, at den enkelte spiller til stadighed forstår sin rolle og dens betydning.

-

Fysisk træning