Rigtig, sjov håndbold

Med Morten Stig Christensen - Formand i Dansk Håndbold Forbund

I videoen sætter Morten Stig Christensen ord på, hvad der var baggrunden for udviklingen af "Rigtig, sjov håndbold", samt hvorfor vi i Dansk Håndbold Forbund mener, at det er vigtigt at arbejde ud fra et velforankret og forskningsbaseret fælles grundlag. 

Med Louise Kamuk Storm - Lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Hør Louise Kamuk Storm sætte ord på hvad det er for et miljø træneren skal skabe, for at fordre motivationen hos børn og unge, samt hvilke to motivationsteorier der er værd at kigge imod, når man skal planlægge træningen. 

Med Glen Nielsen - Lektor, Institut for idræt og ernæring, Københavns Universitet

I denne video vil du lære om definitionen af trivsel, samt hvorfor det hænger sammen med motivation. Derudover får du et indblik i hvorfor de psykologiske faktorer især er vigtige i elitemiljøet, og hvad forskellen er på at være mestrings- og resultatorienteret.  

Med Lene Bjerring Terp - Fodboldlandstræner, Færøerne

I videoen forklares det hvilken betydning den relative alderseffekt har for børn/unge, samt hvordan man sikrer en lige mulighed for udvikling hos børn/unge der er forskellige steder i deres fysiske eller kognitive udvikling. 

Med Mie Højlund - Professionel håndboldspiller

Hør Mie Højlund fortælle om hvorfor hun i første omgang valgte at takke nej til en A-landsholdsudtagelse. Derudover hører vi hvad der er den største erfaring, hun har gjort sig i sit liv som håndboldspiller. 

Med Jesper Jensen - Dansk kvindelandsholdstræner og tidligere professionel håndboldspiller 

Hør Jesper Jensen sætte ord på hvorfor leg og læring er så væsentligt et "redskab" når A-landsholdet træner.

Den overordnede rettesnor for alle aktiviteter i Dansk Håndbold. Håndbold skal være en god oplevelse for alle. Her kan 'god' også oversættes med sjov –, motiverende – og udviklende oplevelse.

I træningen bør man være opmærksom på den relative alderseffekt, antal træningstimer som den enkelte har haft og at inddele træningsseancerne i forhold til niveau, sociale relationer eller lyst til at træne noget særligt. Alle skal have en oplevelse af at have lige muligheder i forhold til deres lyst og motivation og ikke i forhold til, at de fx som U13 kan præstere særlig godt i forhold til deres jævnaldrende.

Bør forstås som en afladning af kampens betydning i forhold til træningen – vi træner meget mere end vi spiller kamp. Derfor er det vigtig at kampen også bliver betragtet som en arena for udvikling, hvor der er fokus på øvelse af færdigheder som individuel spiller eller som hold. Et ensidigt fokus på resultater fører til tidlig selektion – både internt på holdet i forhold til spilletid og pladser, men også i forhold til at børn og unge har flere idrætsgrene. Alt forskning viser at tidlig selektion bør undgås. Find i stedet andre succesparametre end blot resultatet. Det kan være målsætninger om at afprøve forskellige løbebaner, finter, forsvarsaktioner eller at alle mand kommer på mål. Det handler altså ikke kun om at vinde, men om hvilke betingelser man vinder under.

Børn og unge har i dag mange forskellige tilbud i deres hverdag. De har nogle andre vilkår end den gang far var knægt og man kun kunne spille fodbold om sommeren, håndbold om vinteren eller gå til spejder. Børn og unge skal i dag navigere i sociale medier, et bredt og stort udvalg af idrætstilbud og en længere skoledag. Derfor er det vigtig, at man som træner og forening giver plads til en fleksibel tilgang til børn og unges deltagelse i håndbolden og sætter rammer op, så man kan melde sig til frem for at have dårlig samvittighed over at melde fra.

Håndbold er en holdsport og i spillet er vi afhængige af hinanden. Vi lærer meget om sociale relationer på banen i forhold til roller, kompetencer, sprogbrug mm. Det skal vi bygge videre på udenfor banen og give vores børn og unge en oplevelse af at de er vigtige for fællesskabet som hele mennesker. De er vigtige i forhold til hvad de kan bidrage med til holdet og foreningen både på og uden for banen. Der er måske nogle som har en fremtrædende rolle i det sociale fællesskab, men som ikke er den afgørende spiller på banen eller omvendt – begge er vigtige for dynamikken og holdet. Derfor bør det sociale element fremhæves og dyrkes.

Håndbolden er sit eget økosystem. Det betyder, at vi hele tiden er afhængige af, at unge mennesker finder det attraktivt at blive trænere eller ledere for at vi forsat kan have et godt håndboldmiljø i hele landet. At give den unge en anden rolle end spiller, kan være med til at motivere til at blive ved med at spille håndbold. Derudover kan det være med til at den unge opdager sit eget potentiale og lyst til at være træner eller leder, som kan lede til udvikling, trivsel og glæde for enkelte, samt give dem en bred vifte af kompetencer, der kan bruges i håndboldverdenen eller i livet generelt. Det er derfor vigtig at foreningsledelsen skaber nogle gode rammer for unge, der har lyst til at bidrage som enten træner eller leder i foreningen.