Kamptilbud

Formålet med at behandle logik om kamptilbud, er at udvikle vores sprog, om det kamptilbud håndboldudøvere møder. Vi går fra fokus på resultater til erkendelse af, at et håndboldliv indeholder meget mere, og vi har taget et par modeller med til at illustrere opdateringen.

I den traditionelle logik for strukturering af kamptilbud er målet sportslig succes, altså resultatfokuseret. Samtidig dyrker alle udøvere den samme kampform, som peger op mod eliten.

Det betyder, at både træningsmængde og konkurrence-niveau stiger i takt med udøvernes alder. Det leder til et automatisk frafald op gennem aldersgrupperne. I denne figur er der påsat medlemstal for at vise frafaldets omfang.

DanskHåndbold ønsker at skabe langvarig tilknytning til håndbolden og bevare flere medlemmer i et håndboldtilbud op gennem årene.

Dette er afspejlet i den opdateret logik, ”Håndbold hele livet”, som netop har til hensigt at vise, at der er forskellige måder at dyrke håndbold på. Fokus på sportslig succes er stadig en del af i denne logik, men skal først introduceres, når det giver mening for spillerne - altså på de øverste niveauer i ungdoms- og seniorrækkerne.

Logikken tilbyder også andre motiver og muligheder for at deltage i håndbold, såsom glæde ved bevægelse og kamp, de bedste vilkår for udvikling af færdigheder, samt aktiv deltagelse i foreningsliv.

Modellen lægger op til, at det skal være muligt at dyrke håndbold på flere forskellige måder gennem livet. Der kan altså være forskel på håndboldtilbud både i struktur og indhold for samme aldersgruppe.

Med udgangspunkt i den opdateret logik, må det store spørgsmål være:

"Hvordan skaber vi kamptilbud til forskellige alderstrin, niveauer - og motiver for deltagelse - som understøtter, at flest muligt ønsker at engagere sig i håndbold i længst tid muligt?"

Medlemstal 2006-2024
Fra 2006 til 2019 har DanskHåndbold haft et relativt stort fald i antallet af medlemmer på ca. 25.000 medlemmer. Det betyder, at vi er gået fra at have 2,4% af befolkningen som medlem til 1,8% som medlem af en håndboldforening. Hvis vi kigger på andre holdspil (Fodbold, Basket, Volley og Floorball), er de alle gået frem i medlemstal i samme periode . Samtidig skal vi også tage højde for en generelt faldende befolkningstilvækst og en voksende ældre del af befolkningen.

I 2019-2023 har DanskHåndbold formået at opretholde en medlemsandel på 1,8% og er gået frem med 1.949 medlemmer på trods af corona-perioden frem til 2022. Men hvis vi skal opretholde en stabil medlemsvækst i håndbolden, så er det nødvendigt at kigge på en tilpasning af vores kerneprodukt nemlig kamptilbuddet. 

Værdibaseret talentudvikling – Tendenser i håndbolden 
DanskHåndbolds nuværende Talentstrategi far 2022 lægger vægt på fællesskab, udviklingsmiljøer i klubberne og kompetenceudvikling. Det er en forståelse, hvor vi udskyder selektionen så lang tid som muligt og arbejder med fokus på at kompetenceudvikle alle spillere. som er en del af talentsystemet.

Det er i fællesskabet, at vi lykkedes med talentudvikling. Fællesskabet inkluderer alle deltagere/interessenter, som er i berøring med unge håndboldspillere klubber, trænere, ledere, medspillere og forældre. Det er altså ikke noget som kun sker i forbundet.

Den meningsfulde udvikling betyder, at de unge mennesker skal opleve at deres deltagelse i talentudviklingen giver mening for dem. Det betyder også, at vi skal være opmærksomme på, hvad der er aktuelt og relevant for de unge og deres ungdomsliv. Så vi skal insistere på at være nysgerrige og forstå de unges præmisser og motivationer for at spille håndbold.

Et relevant spørgsmål til kamptilbuddet kunne være: Hvordan tilbyder vi et kampprodukt, der både er meningsfuldt for de unge spilleres liv og som giver dem de bedste muligheder for at udvikle sig?

Mange tilbud
Den generelle samfundsudvikling bærer præg af, at alle aldersgrupper har langt flere tilbud end tidligere både i fysiske og virtuelle fællesskaber. Den enkelte har altså langt flere muligheder og valg, som de kan udfylde deres tid med. Samtidig har den selvorganiserede og private idrætsdeltagelse også vundet frem i de seneste 20 år.

Et relevant spørgsmål: Hvordan kan DanskHåndbold gøre det lettere at vælge håndbolden og kamptilbud til i en tid med mange muligheder og tilbud? Her kan det være relevant at se på frekvens af kampe og hvilken intensitet de har, og dermed hvilken træningsindsats kamptilbuddet kræver og afføder.

Det er særligt målgrupperne 19-24 år og 25-59 år vi har tabt. Vi bør stille os selv spørgsmålet: Passer vores kamptilbud til voksnes motions- og idrætsvaner i dag?

Ud over vaner og tilbud i samfundet skal vi også kigge på hvilke motivationsfaktorer vi kan finde i de enkelte livsfaser, og som kan understøtte skabelse af nye/supplerende kamptilbud.

Både børn, unge og voksne oplever skift og overgange i deres liv, som har betydning for deres tilknytning og mulighed for at dyrke deres idræt eller hobby . Når et kamptilbud planlægges, er der god grund til at kigge på, hvor spillerne befinder sig i livet, så vores håndboldtilbud tilpasses livsfasen og ikke presser spillerne til at skulle tage et valg mellem håndbold og andre vigtige ting i deres liv.

Det er ikke kun foreningernes opgave at skabe de rette rammer for den enkelte aldersgruppe. Det skal også understøttes af relevante og attraktive oplevelser i form af kamptilbud.

DanskHåndbold bør i test af ændringer i kamptilbud spørge om, hvordan understøtter kamptilbuddene til denne målgruppe deres livssituation i forhold til tid og frekvens, fysiske kompetencer og sociale behov?

Livsfaser og skift i livsfaser i ungdomsårene
For arbejdet med kamptilbuddet er det særligt relevant at dykke ned i livsfasen omkring ungdommen, da vi både ser store tab i antallet af hold på tværs af U13-U15-U17, samt medlemstab mellem barn/ung og ung/senior.

Spillernes prioriteter ændrer sig med alderen, hvor de 13-15-årige har håndbolden som deres første prioritet. Dette ændrer sig for de 15-19-årige, hvor skole og lektier nu prioriteres over håndbolden. Det er samtidig en periode af spillernes liv, hvor træningsmængden stiger og omkring 1 ud af 5 angiver at føle sig stresset i hverdagen pga. håndbold. Man kan derfor stille det spørgsmål, om vores nuværende kamptilbud er med til at skubbe på denne udvikling, hvor flere føler sig stressede pga. håndbolden og om der er behov for at skabe et kamptilbud, der ikke nødvendigvis kræver samme træningsmængde og antal kampe.

Ovenstående læring stammer fra Årgang 00/01 rapporten, der giver et indblik i, hvad der er vigtigt for unge mennesker i de forskellige livsfaser i ungdomsårene. En tydelig opmærksomhed i rapporten er desuden skift i livsfaser. Hvordan er det fx muligt at bevare sin tilknytning til håndbolden under og efter et efterskoleophold, der ofte leder direkte videre til starten på en ungdomsuddannelse, hvor de unge skal forholde sig til meget andet til end håndbolden . 

Spørgsmålet er: Tager vores kamptilbud højde for disse skift i livsfaser og gives der plads til, at der i perioder af livet er vigtigere ting end håndbolden?

Unges idrætsvaner ændrer sig
Det er ikke kun håndbolden, der mister medlemmer i ungdomsårene. Faktisk er det en generel tendens, at foreningsdeltagelsen falder med alderen, som det fremgår af tabellen nedenfor. Det er ikke fordi unge i teenagealderen dyrker mindre idræt. De er faktisk den gruppe, der dyrker flest forskellige idrætsaktiviteter, men de er sværere at fastholde i den organiserede foreningsidræt og søger i stedet hen til den selvorganiserede idræt. 

Med et stort medlemsfald, særligt i teenageårene, er det interessant at arbejde med:
Hvordan kamptilbuddet tapper ind i tendensen til at børn og unge i højere grad søger hen mod den selvorganiserede idræt og de ’regelfrie arenaer’?

og…

Hvordan kan vi skabe kamptilbud der understøtter en fleksibilitet i ungdomslivet uden at gå på kompromis med kampoplevelsen af at spille håndbold?

Vi har altså de udefrakommende vilkår samfundet stiller til håndbolden og til individet. Vi har livsfasens betydning for den enkeltes valg og i næste kapitel kommer vi ind på de psykologiske faktorer, der påvirker den enkeltes motivation for at dyrke idræt og håndbold.

Hvorfor har vi lyst til at spille håndbold? Hvorfor møder vi op til både kamp og træning? Det er ikke kun trænerens adfærd eller klubmiljøet, der er definerende for spillernes motivation. Rammer og struktur for kampen har en direkte påvirkning på træningsmiljøet , altså trænere, lederes og forældres adfærd og handlinger, som i sidste ende påvirker udøverens motivation. Derfor bør alle test af kamptilbud tage højde for spillernes motivation og stille spørgsmålet: Hvordan kan DanskHåndbolds kamptilbud understøtte spillernes motivation for at blive ved med at dyrke håndbold?

Men hvad er motivation? Indre motivation opstår, når tre basale psykologiske behov er opfyldt via aktiviteten :

• Fællesskab – At man føler at man har en rolle og en plads på holdet og i klubben.
• Færdigheder – At man har fokus på at øve sig i færdigheder og kompetencer og at det understøttes af trænere, forældre og andre.
• Frihed – at man ikke føler kontrol på udefra fx en træner der råber, straffer eller detailstyrer aktioner på banen.

En undersøgelse fra 2023 fra Københavns Universitet, støttet af DIF og DanskHåndbold, viser, at alle tre parametre er vigtige for børn og unge i håndbolden. Når de tre behov opfyldes, har det en direkte påvirkning på motivationen til at forsætte til håndbold. Samtidig viser samme undersøgelse også, at et ensidigt fokus på konkurrence skaber demotivation for spillerne og kan potentielt lede til fravalg af håndbolden.

Motivation for børn og unge
Samtidig viser flere undersøgelser, at de vigtigste faktorer for børn og unge, når de spiller håndbold eller går til en sport er:

• At blive bedre til sin idræt og at udvikle sig.
• At have det sjovt.
• At være sammen med mine venner og et godt sammenhold på holdet.

Rækkefølgen varierer lidt i forhold til aldersgrupper og køn, men faktorerne går igen på tværs af studier. Kamp og konkurrence kommer i flere undersøgelser på en 6. eller 7. plads  for at dyrke håndbold.

Motivation for voksne
Den voksne kan ikke betragtes som en samlet gruppe, da livsvilkår, skift og dermed motivation for at spille håndbold ændrer sig markant fra man er 19 år og gennem resten af livet. Hvis vi dykker ned i vores primære medlemsgrupper i den voksne alder, så kan vi dele dem op i ”19-24 år Uddannelse og etablering” og ”25-40 år Familieliv og arbejdsliv”. Motiverne for at spille håndbold for disse to målgrupper er:

1. Fordi jeg godt kan lide aktiviteten
2. For at være sammen med andre
3. For at gøre noget godt for mig selv

For begge aldersgrupper gælder det at motivet ”For at konkurrere med mig selv eller andre” kommer ind på en 7. plads . Jo højre vi kommer op i alder, desto vigtigere bliver det, at holde sig i god fysisk form, mens vigtigheden af kamp og konkurrence falder.

Det vigtigste for de voksne er; ”Fordi jeg godt kan lide aktiviteten”. Det betyder, at de har en høj glæde ved at dyrke håndbold, og det kan sagtens også være i en form for kamptilbud. Derfor skal vi gentage spørgsmålet til os selv: Hvordan kan vi tilpasse DanskHåndbolds kamptilbud til voksne håndboldspilleres motivation?”

Vi forholder os her til, hvordan mekanismer kan påvirke den enkeltes mulighed og motivation for at deltage i håndbold. 

Med mekanismer mener vi de mere eller mindre hensigtsmæssige effekter, der automatisk sættes i gang med bestemte og i mange tilfælde ubevidste handlinger.

Nysgerrig på alle håndboldspillere – Der er forskel på børn og unge
Det kan være rigtig svært som træner at bestemme, hvor børn er henne i deres udvikling håndboldmæssigt, når man eksempelvis sammenligner børn i en dobbeltårgang fx U11. Det handler om, at børns udvikling både kognitivt, fysisk og motorisk er betinget af deres alder. Ikke kun i år men også i måneder. Det betegnes som relativ alderseffekt.

Den relative alderseffekt betegner den forskel, der er på børnenes kognitiv og fysiske udvikling på tværs af årgange – og endda inden for en årgang. Der kan være stor forskel på de fysiske og kognitive forudsætninger for et barn født i tredje kvartal i forhold til et barn, der er født i første kvartal inden for samme årgang. Inden for samme kvartal kan der sågar være stor forskel på, hvor langt det enkelte barn er i sin udvikling i forhold til sine holdkammerater. Det betyder, at man som træner kan komme til at forveksle fysiske eller kognitive forudsætninger med barnets evner som håndboldspiller, og det kan have en negativ påvirkning på den langvarige tilknytning af børn og unge.

Studiet ’Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold’ dokumenterer, at den relative alderseffekt eksisterer i dansk børne- og ungdomshåndbold. Der er en tydelig underrepræsentation af spillere født i fjerde kvartal .

Spørgsmålet vi skal stille os selv er: Hvordan kan vores kamptilbud sørge for at flere spillere fra tredje og fjerde kvartal har mulighed for og motivation til at blive i håndbolden?

Her kan det eksempelvis være relevant at kigge på dispensationsregler, enkeltårgange, og mulighed for at tredje- og fjerdekvartalsspillere kan spille en årgang ned uden dispensation.

Styrken ved forskellighed af børn og unge i håndbolden – ”Bred tragt”
Vi ved ikke hvordan håndboldspillere udvikler sig – Vi kender ikke til fremtidens udvikling af spillet. Derfor er det vigtigt, at vi har alle typer og størrelser af spillere i børne- og ungdomshåndbolden. Der skal være plads til forskellige typer af børn og unge, det handler både om spillestil, fysik, personlighed, motivation, kompetencer osv. Med et fokus på plads til forskellighed sikrer vi, at de forskellige forudsætninger komplimenterer hinanden.

Trænerens rolle i forbindelsen med kampen er derfor at sætte en ramme, hvor forskellige børn og unge kan indgå og et blik for den langvarige udvikling. Det betyder, at børn der lige nu er ”store” og ”dygtige” ikke nødvendigvis bliver ved med at være det. Derfor skal alle børn og unge have muligheden for at få en god kamp oplevelse, hvor de oplever motivation igennem fællesskab, udvikling og selvbestemmelse.

Kamptilbuddet kan være med til at skabe en ubevidst tidlig selektion, hvor børn og unge enten bliver valgt fra eller selv føler, at de ikke passer ind i kravene til at deltage på holdet eller i håndbold. DanskHåndbold ønsker at dæmpe de negative effekter af ubevidst tidlig selektion med de kamptilbud, som vi udbyder til foreningerne.

Tidlig selektion kan fx hænge sammen med fokus på resultater og præstationer i for tidlig en alder eller på et ”for lavt” sportsligt niveau. Hvis fokus er på at vinde hver en kamp i løbet af den nuværende sæson, vil den umiddelbare konsekvens være, at spillerne spiller på få pladser, at man træner ensidigt, at man træner mere taktisk end teknisk, at kun de ”bedste” på nuværende tidspunkt får spilletid osv .

Men hvis træner ikke er opmærksom på denne mekanisme eller hvis kampsystemet er indrettet til at fremelske tidlig selektion, kan det få konsekvenser for den langvarige tilknytning af spillere født sidst på året og lede til frafald.

Derfor er det vigtig at vi forholder os til, hvad et slutspil og afslutningsstævner har af betydning for træningen og kampene i månederne op til disse kampe. Vil trænerne spille ”smallere” og kun satse på de spillere, som lige nu er relativt dygtigere end andre. Det er blandet andet et af argumenterne for at udskyde DM til U17 og U19 årgangen.

Et område der endnu ikke er set på kunne også være navngivningen af fx ungdomsrækkerne. Vi kan stille os selv spørgsmålet om: Har benævnelserne 1. division og 2. division en betydning for spillernes motivation for at forsætte med at spille håndbold i ungdomsårene, da det kan have elitær klang?”

Håndboldspillet
Det er muligt at teste forskellige tiltage i forhold til selve håndboldspillet inde på banen. Forsøgene kan se på om man skaber bedre eller mere hensigtsmæssige kampoplevelser i forhold til spillernes fysiske og kognitive kompetencer og udviklingstrin. Man kan fx skrue på følgende parametre for spillet med udgangspunkt i aldersgrupper og kontekst:

• Antallet af spillere på banen.
• Banestørrelsen – Mini, kortbane, 40x20 banen, sand, græs eller street.
• Boldstørrelse og type – Blød-/hårdhed, lille/mellem/stor, forskellige bolde på forskellige niveauer i samme årgang.
• Spilletid – Antallet af pauser i en kamp, spilletidens betydning for spillere og træneres oplevelse af kampen.

Spørgsmålet er; om vi med inspiration fra spilhjulet kan skabe kampoplevelser som passer til aldersgruppens fysiske kompetencer, håndboldfærdigheder og motivation?

De fem parametre er inspireret af spilhjulet, som også bruges i DanskHåndbolds trænerkurser.

Det handler ikke kun om at vinde
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så handler den overordnede motivation og mål med at deltage og spille håndbold ikke om at vinde. Det har ellers været den logik, som vores nuværende turneringssystem og kamptilbud er bygget op omkring.

Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan vi arbejde med i kamptilbud og struktur, hvor ’legen Håndbold’ handler om at vinde, så snart der fløjtes op, men hvor vi stadig tager højde for motivation og livsfase for aldersgruppen?

Hvad skal så være i centrum? Det skal glæden ved at spille håndbold – både i kamp og i træning. Det understøttes af at frekvens af kampene er passende for livsfasen, deres krav til fysik og færdigheder er tilpasset aldersgruppen og at det er muligt at deltage i et fællesskab. Samtidig skal spillet stadig ligne det vi forstår som håndbold, for det er tydeligvis, det som motiverer på tværs af aldersgrupper.

Samtidig kan der være tale om et ”videnshul” i forhold til, hvad der motiverer for at komme ud og spille håndboldkamp? Vi ved hvad der generelt motiverer til at dyrke håndbold, men vi mangler et specifikt fokus på motivationen for at spille kamp og konkurrere.

Projektbeskrivelse

Emnet kamptilbud er en del af DanskHåndbolds revideret forretningsstrategi fra 2023, og er beskrevet: DanskHåndbold skal have et moderne kamptilbud, der motiverer og udvikler vores spillere. Vores medlemmer skal både have lyst og mulighed for at spille kampe. Det gøres via fem initiativer, der bl.a. omhandler 360 graders eftersyn, projektet: Nye spilformer, strategi og handlingsplan og kommunikationsindsats. Indsatsen måles på holdtilmeldinger, medlemstal og tilfredshed.

Tilbuddet om at spille håndboldkampe i et struktureret format, er kerneproduktet i DanskHåndbold. Det er her sporten bliver aktiveret, og det er omdrejningspunktet for store dele af økonomien. Derfor skal DanskHåndbold stræbe efter, at kamptilbuddene til de mange håndboldhold, er det bedste produkt, der overhovedet er muligt at tilbyde.

Virkeligheden er, at kamptilbud i dansk håndbold i bred udstrækning bliver afviklet som det altid har været gjort. Det på trods af, at krav fra udøvere, danskernes livsfaser og forskellige supertrends er i konstant bevægelse i samfundet rundt omkring.

På den baggrund sætter DanskHåndbold fokus på udviklingen af kamptilbud i de kommende år.

Projektet startes i en tid, hvor der sker stor udvikling i den måde vi anskuer håndbold. Vidensgrundlaget, Rigtig, sjov håndbold har fundet sine fødder, udviklingsprojektet Nye Spilformer er gennemført, Ungeudvalget har arbejdet med tilpasning af konkurrencestruktur via retningslinjer fra DIF. DanskHåndbold er blevet til efter en organisatorisk omstrukturering, der også har givet anledning til at diskutere administrationen af kamptilbud, og om man kan gøre arbejdet anderledes.

Alt det gode arbejde, der allerede er i gang, skal selvfølgelig omfavnes i projektet om kamptilbud.

De problemstillinger vi ønsker at få afklaret i projektet er:

1. Hvad er det bedste kamptilbud til den enkelte række? (opdelt på årgang og niveau. Herunder, hvilke kriterier stiller vi til grund for at arbejde med begreberne ’den bedste organisering af kamptilbud’ og ’den gode kampoplevelse'?
2. Hvordan sikre vi, at økonomimodellen bag kamptilbud er holdbar både nu og i fremtiden?
3. Hvordan tester vi nye koncepter for kamptilbud af, uden at gå på kompromis med det nuværende produkt?