Digital

adfærd og

streaming

Er I bevidste om, hvilke platforme I vælger at benytte til kommunikation på holdene i foreningen?

Ved at benytte redskaber som Facebook, Snapchat eller Instagram, ”tvinges” de unge til at benytte sociale medier for at være opdateret på træning, kamp osv.

Har jeres forening adgang til fx Holdsport eller Conventus er det muligt at kommunikere via disse platforme og dermed undgå at skubbe på den afhængighed de sociale medier medfører.

Har I aftaler for, hvordan og hvornår de unge bruger mobilen i forbindelse med træning, kamp og sociale arrangementer? Og er der særlige regler for omklædningsrummet?

Måske har de unge selv gjort sig nogle overvejelser og er villige til at indgå i en dialog om, hvordan der opstilles nogle retningslinjer for brug af mobilen?

Hvad er fordelene og ulemperne? Opvejer fordelene eventuelle negative konsekvenser for det miljø I skaber for jeres børn og unge? Har I talt med spillerne om hvorfor I filmer en træning eller kamp? Hvor meget I filmer, hvad det skal bruges til og i hvilken sammenhæng spillerne kan forvente at det bliver vist?

Spillere motiveres af at udvikle sig og optagelser kan benyttes som et redskab for trænere til at udvikle spillerne individuelt og som gruppe. Optagelser er altså trænerens værktøj og bør derfor ikke deles i online grupper. Desuden bør træneren tage stilling til, hvor ofte dette redskab bruges, så det ikke går ud over trænerens nærvær med spillerne.

Har I drøftet, hvornår I synes det giver mening at benytte optagelser med henblik på at udvikle spillere og på hvilket niveau og i hvilken alder får spillerne reel værdi af at se optagelser af sig selv? Kan I begrunde hvorfor det er et vigtigt redskab for jer?

Har I overvejet at forhøre jer blandt spillere, modstanderhold og dommere, når I optager en kamp, og er alle klar over, hvordan optagelsen bliver brugt og hvem den er tilgængelig for?

Markeres det på nogen måde i hallen, når der optages, så det også bliver tydeligt for tilskuere i hallen?

Hvis I har en klar holdning i foreningen til at kampe ikke optages, kan I tage en snak om foreningens værdier med den pågældende forælder og forklare, hvorfor I ikke ønsker optagelser.

Det er ikke ualmindeligt at forældre optager eller streamer fra håndboldhallen. Der kan være mange grunde, og vi kan ikke komme uden om, at med mobilen lige ved hånden, så er det også fristende at bruge den. Hjælper I jeres forældre med at reflektere over deres brug af mobiltelefonen i hallen? Hvorvidt deres barn hellere vil se et kendt ansigt på sidelinjen frem for en telefon, der filmer? Er I bevidste om hvordan forældregrupper deler optagelser af kampe? 

1. Ingen mobiler under træning og kamp (medmindre de bruges til feks. videoanalyse, træningsplanlægning eller musik)
   
   
2. Mobilfri omklædningsrum for at sikre tryghed og privatliv
   
   
3. Trænere og ledere som rollemodeller for god digital adfærd
   
   
4. Sæt klare anbefalinger gennem en skærmpolitik for foreningen
   
   
5. Løbende dialog med børn, unge og forældre om skærmbrug og digitale vaner

Digitale Anbefalinger

Skabelon til udvikling af retningslinjer

• Presset på de unge er stort i forvejen, og her kan streaming være med til at øge det pres.

• Grundlæggende har de unge ikke problemer med at blive filmet, men når optagelserne kommer ud og lever på en streamingplatform, får det en anden betydning for dem.

• Videooptagelser kan bruges som et godt og vigtigt redskab i de unges udvikling. Men når videoerne flyttes fra et internt udviklingsredskab til livestreaming, ændres præmissen fra et udviklingsredskab til en bekvemmelighed for tilskuerne.

• De unge skal have tid og ro til at udvikle sig i trygge rammer uden konstant eksponering.

• En tidlig eksponering kan skabe eller forstærke en usund fejlkultur. Nogen vil helt sikkert kunne håndtere det, men for andre vil det bremse deres udvikling. Vi ved, at en høj grad af evaluering skaber en stor grad af selvevaluering, som over tid kan føre til mistrivsel.

• Streaming kan øge en overinvolvering fra forældrene i de unges fritidsinteresse. De unge er i en løsrivelsesfase, hvor det, at forældrene en gang imellem springer en kamp over, kan bidrage til at gøre dem mere selvstændige.

Læs konklusionerne her

I denne aldersgruppe er det vigtigt at understøtte børns naturlige bevægelsesglæde og kropslige læring. Videooptagelser kan bruges i meget begrænset omfang – fx som et redskab til at give umiddelbar individuel feedback under træning. Det kan være nyttigt at vise en spiller en kort sekvens af en bevægelse, de netop har udført, for at styrke deres kropsbevidsthed. Det anbefales dog ikke at bruge video i kampsituationer, da det kan skabe præstationspres og fjerne fokus fra leg og læring.

Argumenter for:

• Understøtter kropslig læring
• Giver konkret og visuel feedback

Argumenter imod:

• Risiko for præstationspres
• Kan fjerne fokus fra glæde og leg

Her begynder spillerne at udvikle en mere nuanceret spilforståelse. Videooptagelser kan bruges til individuel feedback, men det er vigtigt at undgå en fejlfinderkultur. Fokus bør være på det, der lykkes, og hvordan spilleren kan bygge videre på sine styrker. Video bør ikke bruges til at analysere hele holdets præstation, men snarere til at støtte den enkelte spillers udvikling.

Argumenter for:

• Støtter begyndende taktisk forståelse
• Giver mulighed for refleksion over egne præstationer

Argumenter imod:

• Risiko for fokus på fejl
• Kan skabe unødigt pres, hvis ikke brugt pædagogisk

For U17-spillere afhænger brugen af video i høj grad af niveau. For de fleste hold gælder samme principper som for U15: individuel feedback med fokus på det positive. For hold i den øverste række kan video bruges mere moderat til taktisk analyse af eget holds spil. Det er vigtigt, at træneren vurderer, om det er relevant og meningsfuldt at benytte videoanalyse og hvor ofte.

Argumenter for:

• Kan styrke taktisk forståelse
• Giver mulighed for at analysere spilsekvenser

Argumenter imod:

• Risiko for overanalyse og tab af spilleglæde og spillerens selvudviklede spilintelligens
• Kræver kompetencer hos træneren, og tager tid fra andre aktiviteter.

I U19-alderen – primært i den øverste række – kan videooptagelser bruges mere regelmæssigt som et redskab til taktisk analyse af eget og eventuelt modstanderholds spil. Her er spillerne i stand til at reflektere over komplekse spilsituationer og bruge video som et værktøj til at forbedre præstationer. Det er dog stadig vigtigt at bevare fokus på læring og udvikling – ikke kun resultater.

Argumenter for:

• Understøtter taktisk modenhed
• Giver mulighed for dybdegående spilforståelse

Argumenter imod:

• Risiko for at miste fokus på udvikling
• Kræver høj grad af trænerkompetence og forberedelse

Anbefalingerne understøttes blandt andet af:

1. Talentudviklingsmiljøer og børns læring

Henriksen, K. (2010–2023): Talentudviklingsmiljøer

Forskning fra Kristoffer Henriksen viser, at børn og unge udvikler sig bedst i trygge, læringsorienterede og holistiske miljøer. Centrale pointer:

• Fokus på glæde, relationer og tryghed styrker udviklingen.
• En kultur med for meget resultatfokus eller kritik hæmmer både trivsel og læring.
• Trænerens rolle som guide og støttende voksen er afgørende.

2. Alderstilpasset træning og udviklingspsykologi

Côté, J. (1999–2016): Developmental Model of Sport Participation (DMSP)

Côtés forskning fastslår, at børn op til puberteten udvikler sig bedst gennem:

• Legende træning
• Kropslig udforskning
• Autonomi og glæde

For meget formel analyse eller taktisk fokus for tidligt kan hæmme motivation og kreativitet.

Light, R. (2013): Game Sense: Pedagogy for performance, participation and enjoyment

Light viser, at børn lærer bedst gennem:

• Situationsbaseret læring
• Indre motivation
• Positive feedbackformer

Videoanalyse kan bruges, men skal være opbyggelig og kortfattet for ikke at fjerne børn fra spillets flow.

3. Feedback, læring og motivation

Carson & Gilbert (2009): Coaching Effectiveness

Effektiv træneradfærd er kendetegnet ved:

• Konstruktiv, positiv feedback
• Fokus på styrker frem for fejl
• At give spillere mulighed for at reflektere i trygge rammer

For meget brug af video eller fokus på fejl kan skabe usikkerhed og hæmme udviklingen.

Gould, D. & Carson, S. (2008–2016): Ungdomsidræt og psykologiske faktorer

Forskningen viser:

• Psykologisk tryghed øger læring.
• Perfektionistiske eller fejl-fokuserede miljøer øger risiko for stress og frafald.
• Børn og unge er særligt sensitive over for visuel evaluering.

4. Teknologi i sport: Potentiale og faldgruber

Williams & Hodges (2005–2012): Skill Acquisition in Sport

Videoanalyse kan styrke spilforståelse — men:

• Virker bedst i sen ungdomsalder, hvor spillere kan analysere komplekse situationer.
• Kræver at træneren styrer fokus og ikke overbelaster spilleren.

Carling, Reilly & Williams (2009): Performance Assessment for Field Sports

Viser, at videoanalyse:

• Er ressourcekrævende
• Kræver høj trænerkompetence
• Ikke bør erstatte spillerens egen intuition og selvskabte spilintelligens