Performance profil
Vejledning og opvarmning
Performance Profil kan sidestilles med fysisk træning, da de forskellige tests også kan bruges som relevante træningsøvelser, der kan udføres i den daglige træning. Hvis spilleren gennemfører de forskellige tests i Performance Profil samme dag, svarer det til et godt fysisk træningspas til håndbold. Performance Profil kombinerer både det skadesforebyggende og det præstationsfremmende test- og træningsområde, da disse områder unægtelig hænger sammen. I sidste ende skal denne skadesforebyggende og præstationsfremmende træning nemlig sikre, at der kan trænes og spilles kampe på højt niveau.
Målet med Performance Profil har været at begrænse sig til få og relevante test. De forskellige tests i Performance Profil kan udføres i sammenhæng eller opdeles i mindre grupper og fordeles på forskellige dage. De forskellige tests kan håndplukkes til et specifikt formål. I alle tilfælde bør testningen standardiseres - så godt som muligt - mellem hver testomgang, der skal sikre, at de forskellige tests bliver så ens som muligt. Helt konkret betyder det, at håndboldspilleren skal gennemføre den samme opvarmning til testene, håndboldspilleren skal udføre testene i den samme rækkefølge og på det samme underlag i samme fodtøj. Derudover kan træneren med fordel forberede spillerne på testen i god tid. Træneren skal bedømme de enkelte tests efter de beskrevne retningslinjer - og på samme måde hver gang.
Hver test er forbundet med en meget lille skadesrisiko ved gennemførelse. Hvis man som træner eller spiller er bekymret for, om det tekniske eller fysiske niveau er tilstrækkeligt til at kunne gennemføre testene med maksimal indsats uden at erhverve sig skader, kan Performance Profil også gennemføres som træningsøvelser uden fokus på maksimal indsats. Her er anbefalingen i den forbindelse, at håndboldspilleren udfører tre-fem forsøg på hver test, fire-seks gange, fordelt ud på to-tre uger. Performance Profil bør udføres minimum en gang årligt f.eks. ved sæsonopstart, men gerne flere gange årligt f.eks. før sommertræningen påbegyndes og efter sommertræningen/sæsonopstart og/eller inde i sæsonen i efteråret og inde i sæsonen i foråret. Der kan indhentes interessant viden om et holds og/eller den enkelte spillers fysiske niveau hen over en komplet sæson.
Opvarmning til inden gennemførelse af test kan se således ud:
0-3 min
- Dynamisk stræk med foam-roll
3-7 min
- Let løb, sidelæns løb, baglæns løb, landinger (hav gerne en bold med)
8-11 min
- Lette styrkeøvelser i tre minutter (med fokus skulder, fod, hofte, knæ – ikke til udtrætning)
- 4 hop på højre ben og 4 hop på venstre ben
- Dynamisk stræk/sving - (lette kast)
12-15 min
- Retningsskifte til siden med (otte gentagelser)
- Løb frem til 180 graders vending (otte gentagelser)
- Kast i væg til makker (20 kast, ti hårde kast)
- Løb frem til landing (otte gentagelser)
- Tre stigningsløb
Denne test kan bruges som et redskab til at vejlede håndboldspilleren i, at bevæge sig optimalt i bevægelsesmønstre, der optræder i håndbold. Som håndboldspiller bliver man bedre til at bevæge sig hurtigt og korrekt i håndboldmæssige sammenhænge i både i angreb og forsvarsspil.
¤ 30 meter målebånd
¤ Et stopur eller en mobil videoapp
¤ Syv store kegler
¤ Tre pinde af 130 cm.
¤ To høje hække (eller anden form for barriere)
¤ To minihække på 20 cm. i højden eller fire kegler på maksimalt 20cm højde
¤ Tape til afmærkning af banen
¤ Tablet eller telefon til videooptagelse
Spilleren udfører i alt fire retningsskifttest – to til højre og to til venstre. Testens udbytte kan optimeres ved at supplere med en videooptager. Hvert gennemløb filmes forfra og fra siden på tablet eller telefon (disse optagelser skal bruges til at evaluere, om testen bliver udført bevægelsesmæssigt optimalt). Optimal udførsel vil sige, at håndboldspilleren er i stand til at udføre testen ud fra de bevægelsesmæssige krav, der er til kroppens placering i de specifikke aktioner under testen.
1. Testen starter ved at spilleren placerer sin hånd (valgfri) på en lodret startpind i en højde cirka ud fra hoften. Startpinden står en meter bagved startpunktet (punkt nr. 1 på ill.).
2. Når spilleren flytter hånden fra startpinden, starter tidtageren uret.
3. Spilleren løber mod 1,5 meter mærket (punkt nr. 2 på ill.).
4. Spilleren hopper over feltet, hvor en 20 cm-høj barriere (af hække eller kegler) står, og lander på begge fødder, som i en to-fods-finte i landingsfeltet (punkt nr. 3 på ill.). Begge fødder skal pege fremad i landingen.
5. Efter landingen på begge fødder trykker spilleren kraftigt af i retningen mod højre, hvor der landes på højre ben, som går over i et afsæt fremad til berøring af keglen (punkt nr. 4 på ill.) på 6 meterlinjen med venstre hånd (når testen laves til vestre side, er det højre hånd spilleren skal røre keglen med).
6. Venstre ben sættes i en position, så spilleren effektivt kan flytte sig sidevers - uden at krydse over med benene - skråt baglæns mod den bagerste kegle (punkt nr.5 på ill.).
7. Når spilleren berører den bagerste kegle med højre hånd (dette skal være venstre hånd, når testen køres til venstre side), trykkes der effektivt af til en 5 meter-sprint op til keglen i målfeltet. (punkt nr.6 på 8. Tiden stoppes så snart spillerens forreste fod passerer keglen ved slutpunktet (punkt nr. 7 på ill.).
Der måles på tid for gennemførelse og bevægelseskvalitet. Hvis man kan holde sig til de instruktioner, der står i denne beskrivelse, så gennemfører man testen med god bevægelseskvalitet.
Testen godkendes ikke, hvis spilleren(s):
¤ Overtræder markeringen før og efter hoppet (punkt nr.2 på ill.).
¤ Lander på et ben - spilleren skal lande samtidig på begge ben, og spilleren skal lande i midten af landingsfeltet (punkt nr. 3 på ill.).
¤ Ikke rører keglen på 6 meterlinjen (punkt nr. 4 på ill.).
¤ Fødder krydser ved sidevers løb.
¤ Ikke rører pinden øverst, ved sidste vending (punkt nr. 6 på ill.).
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
At teste håndboldspillerens eksplosive egenskaber, muskulære kontrol samt forskellen mellem højre og venstre ben i forhold til springkraft. Omsat til håndbold handler det om hoppehøjde, evnen til at lave retningsskift og muligheden for at minimere risikoen for en knæskade.
¤ 30 meter målebånd
¤ En vinkel/lineal/tommestok til markering af længden
1. Spilleren skal hinke så langt som muligt i tre hink på et ben med afsluttende landing på to ben.
2. Spilleren skal starte bag linjen uden tilløb på ét ben (billede 1)
3. Armene må gerne bruges aktivt til at holde balancen og trække sig fremad (billede 2)
4. Spilleren lander efter tredje afsæt på begge ben og står stille (billede 3).
Hvis spilleren ikke kan stå stille i landingen, tæller forsøget ikke. Spilleren skal lande i kontrol (fødder må ikke flyttes og hænder må ikke røre gulvet). Vær opmærksom på, at testen kan være belastende for knæene.
Mål afstanden fra startlinjen til enden af tåen i meter. Mål, med vinkel, lineal eller tommestok, vinkelret ind på målebåndet.
Testen godkendes ikke, hvis:
¤ Spilleren ikke kan stå stille i landingen.
¤ Spilleren ikke lander i kontrol (fødder må ikke flyttes og hænder må ikke røre gulvet).
Ved at spilleren lander på begge ben og i kontrol uden at vælte, sikrer vi at spilleren kan kontrollere sin fart, da testen kan være belastende for knæene. Ved forskelle på over 15% imellem højre og venstre ben anbefales det at arbejde målrettet mod en udligning.
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
At teste spillerens maksimale styrke i knæ- og hoftemuskulatur samt overkroppens (kropsstammen) stabilitet via en 5RM test. Omsat til håndbold handler det om styrke i underkroppen, som bruges til sprint, spring, taklinger og retningsskift.
¤ En olympisk vægtstang (vægt 20 kg)
¤ Et squat-stativ
¤ En elastik til at bedømme den rette individuelle dybde.
Elastikken placeres i en højde, så den flugter med benene, lige under det nederste af knæskallen – noter hver enkelt højde i cm. for hver enkelt spiller til brug i de efterfølgende tests (billede 1). I bundposition skal elastikken ramme ballen.
1. Vægtstangen placeres på skuldrene på den øvre rygmuskulatur.
2. Fødderne placeres i minimum skulderbredde - eventuelt med let udadroterede fødder.
3. Kig lige frem under udførelsen, ryggen skal være neutral og hele fodsålen skal forblive i gulvet.
4. Spilleren skal squatte til det punkt, hvor ballerne rører elastikken (billede 2 og billede 3), som er spændt på tværs i den individuelle højde (billede 1)
5. Squattet skal ske i et kontrolleret tempo, og med størst mulig indsats på vej op.
For enkelte spillere kan det være en hjælp at benytte en kile/vægtskive under hælene for at komme i den nødvendige position. Testlederen gør spilleren opmærksom på, når den rette dybde i squattet er nået – dvs. når elastikken berøres. Instruer mindst én spiller i at stå bagved (se billede 3) og gerne en for hver ende af vægtstangen. De andre spillere fungerer som ”spottere” og skal hele tiden være klar til at gribe ind i nødstilfælde. Spilleren, der testes, skal udføre en 5 Repetition Maximum (RM) test, som betyder, at spilleren skal udføre fem gentagelser med flest mulige kilo. Turen går på skift mellem flere spillere, så der bliver mellem to-tre minutters pause mellem forsøgene. Det tilstræbes, at hver spiller opnår 5 RM på et-fire forsøg.
Eksempel på opvarmning til testen
Forsøg at være klar til 5RM-test indenfor fire sæt med stigende belastning. Det kunne evt. være:
¤ Ti gentagelser kun med stangen (hvis ingen anden test er lavet forinden)
¤ fem gentagelser med 50% af forventede 5 RM
¤ fem gentagelser med 75% af forventede 5 RM
¤ en-fem gentagelser med 80-90% af forventede 5 RM
Og herefter foretager spilleren testen.
’Squat opspænd teknik’
Spænd op i mave såvel som lænd. Forsøg at holde en neutral overkrop, uden for meget lænde-svaj eller -bøj. Forsøg at squatte ned imellem hælene, fremfor at skubbe numsen bagud.
Det maksimale antal kilo som spilleren kan udføre fem gentagelser med, noteres som resultat. Bemærk at referenceværdierne er opgivet som relative tal, som er en ratio ift. spillerens vægt (for at finde denne ratio skal spilleren dividere det antal kilo, spilleren kan squatte fem gange (5 RM) med spillerens kropsvægt).
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
At teste baglårets styrke. Omsat til håndbold handler det om styrke i baglåret, som skal skadessikre knæet og baglåret og give øget styrke til sprint og spring.
¤ Stopur
Testen laves med egen kropsvægt med hjælp fra en anden spiller eller træner.
Til denne test skal to personer assistere spilleren (person A holder spiller, person B tager tid)
Person A skal holde spillerens ankler under udførelsen af øvelsen. Person A skal helst være i samme højde og vægt som spilleren.
Person B skal tage tid på afviklingen af testen og sikre, at der er god kvalitet i udførelsen af bevægelsen.
1. Spilleren sidder på knæ på en måtte. Person A sætter sig på knæ bag spilleren og tager fat om anklerne af spilleren – tæerne skal være i jorden. Person A skal sætte sit hoved mod ryggen af spilleren med let berøring.
2. Person B skal sikre at spilleren har den rigtige udgangsposition - der skal være 90 grader i knævinklen, overkrop og lår skal flugte hinanden helt lodret. Armene placeres ud for hovedet.
3. På nedtælling fra person B: ’3, 2, GO’ (person B starter stopuret på GO!) person A trykker spilleren blidt i ryggen med hovedet ved ’GO’, så spilleren begynder at bevæge sig fremad.
4. Person A stopper trykket i ryggen, når person B når til 1 sek. på tællingen.
5. Spilleren skal holde en konstant bevægelse fremover, men så langsomt som muligt, uden der bremses op (i så fald stopper testen).
6. Når hænder eller overkrop rører jorden, stopper testen.
7. Hvis spilleren bøjer i hoften eller sænker bevægelsestempoet under testen, stoppes tællingen.
Der tælles i sekunder, hvor lang tid spilleren kan holde hænderne fra at røre jorden og antallet af sekunder noteres som resultat.
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
At teste styrken i overkroppens trækmuskulatur (ryg, arme og skulder). Omsat til håndbold handler det om styrke i øvre ryg, og det skal samtidig sikre at du kan kaste meget uden øget risiko for at få skulderskader.
¤ Vægtstang eller TRX
¤ Cirka 40 cm. høj kasse
1. Hænderne placeres i en afstand fra hinanden således, at tommelfingeren rammer ydersiden af brystkassen, når man trækker sig op (billede 1).
2. Albuerne skal holdes væk fra kroppen/pege ud til siden, både når kroppen hæves og sænkes
3. Afstanden mellem TRX/vægtstang og gulvet skal være sådan, at overkroppen lige netop ikke rører jorden, når armene er udstrakte (billede 2).
4. Fødderne er placeret på en ca. 40 cm. høje kasse.
5. Hele kroppen skal være udstrakt (som i planke) under hele testen (det er ikke tilladt at skyde hoften op mod loftet, når man skal trække sig op) (billede 3 og billede 4).
6. En godkendt gentagelse er, når spilleren trækker sig helt op til brystkassen rammer/er på linje med tommelfingeren (billede 1) – spilleren må få én advarsel. Ved næste forkerte gentagelse er testen slut.
Der gives én advarsel, hvis:
¤ Spilleren ikke længere kan opretholde formen (skulder, hofte og ankel er i lige linje) (billede 3 og billede 4).
¤ Spilleren holder pause imellem gentagelser.
Der laves så mange gentagelser som muligt - og antal gentagelser noteres som resultat.
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
At teste spillerens evne til gentaget højintensivt arbejde. Omsat til håndbold handler det om evnen til at opretholde et høj spilletempo, hvor spilleren eksempelvis kan løbe kontra og returløb gentagne gange.
¤ Kegler
¤ 30 meter målebånd
¤ Indspillet lyd-cd eller mp3 (med Yo-Yo interval restitutionstest niveau 1 eller Yo-Yo interval restitutionstest niveau 2) og afspilningsudstyr
¤ Resultatark
Testen udføres indendørs i håndboldhallen.
- Kegler markerer tre linjer. To linjer med 20 meter mellem og en linje 5 meter bag ved startlinjen (billede 1).
- Spillerne starter bag den midterste linje og starter med at løbe de 20 meter.
- Spillerne vender ved 20 meterlinjen (billede 2), og her skal de ramme linjen. Vær opmærksom på at de vender ved linjen hver gang. Herefter løber de tilbage til startlinjen, så det passer med lydmarkeringerne (bip) fra lydfilen.
- Derefter er der en aktiv restitutionsperiode på 10 sekunder, hvor spillerne skal gå eller jogge rundt om bagerste keglerække, for derefter at vende tilbage til startlinjen.
- Inden spillerne starter på den efterfølgende tur, er det vigtigt, at de står helt stille. De må ikke lave en rullende start, hvor man kommer direkte fra den bagerste kegle. Vær opmærksom på at spillerne ikke tyvstarter.
Hvis spilleren ikke gennemfører 2 x 20 meter indenfor tidsgrænsen modtages - første gang - en advarsel, anden gang stopper testen for spilleren. Advarslen må ikke benyttes taktisk. Hvis spilleren ikke forsøger at løbe distancen, er spilleren ude. Løbet på de 2 x 20 meter skal gennemføres - også i et tilfælde hvor det giver en advarsel. Til gengæld behøves de 2 x 5 meters restitution ikke at skulle tilbagelægges, når der gives advarsel, hvormed spilleren har ti sekunder ekstra til at tilbagelægge distancen. Resultatet er den samlede tilbagelagte distance, hvori den sidste tur, spilleren starter på, tæller med.”
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | |
5 | 40 | |||||||
9 | 80 | |||||||
11 | 120 | 160 | ||||||
12 | 200 | 240 | 280 | |||||
13 | 320 | 360 | 400 | 440 | ||||
14 | 480 | 520 | 560 | 600 | 640 | 680 | 720 | 760 |
15 | 800 | 840 | 880 | 920 | 690 | 1000 | 1040 | 1080 |
16 | 1120 | 1160 | 1200 | 1240 | 1280 | 1320 | 1360 | 1400 |
17 | 1440 | 1480 | 1520 | 1560 | 1600 | 1640 | 1680 | 1720 |
18 | 1760 | 1800 | 1840 | 1880 | 1920 | 1960 | 2000 | 2040 |
19 | 2080 | 2120 | 2160 | 2200 | 2240 | 2280 | 2320 | 2360 |
20 | 2400 | 2440 | 2480 | 2520 | 2560 | 2600 | 2640 | 2680 |
21 | 2720 | 2760 | 2800 | 2840 | 2880 | 2920 | 2960 | 3000 |
22 | 3040 | 3080 | 3120 | 3160 | 3200 | 3240 | 2380 | 3320 |
23 | 3360 | 3400 | 3440 | 3480 | 3520 | 3560 | 3600 | 3640 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | |
11 | 40 | |||||||
15 | 80 | |||||||
17 | 120 | 160 | ||||||
18 | 200 | 240 | 280 | |||||
19 | 320 | 360 | 400 | 440 | ||||
20 | 480 | 520 | 560 | 600 | 640 | 680 | 720 | 760 |
21 | 800 | 840 | 880 | 920 | 690 | 1000 | 1040 | 1080 |
22 | 1120 | 1160 | 1200 | 1240 | 1280 | 1320 | 1360 | 1400 |
23 | 1440 | 1480 | 1520 | 1560 | 1600 | 1640 | 1680 | 1720 |
24 | 1760 | 1800 | 1840 | 1880 | 1920 | 1960 | 2000 | 2040 |
25 | 2080 | 2120 | 2160 | 2200 | 2240 | 2280 | 2320 | 2360 |
26 | 2400 | 2440 | 2480 | 2520 | 2560 | 2600 | 2640 | 2680 |
27 | 2720 | 2760 | 2800 | 2840 | 2880 | 2920 | 2960 | 3000 |
28 | 3040 | 3080 | 3120 | 3160 | 3200 | 3240 | 2380 | 3320 |
29 | 3360 | 3400 | 3440 | 3480 | 3520 | 3560 | 3600 | 3640 |
Instruktionsvideo
At teste styrken i overkroppens presmuskulatur (bryst, arme og skulder). Omsat til håndbold handler det om styrke i overkroppen, som overfører til styrke i forsvarsaktioner og skadessikring af skulderen.
¤ Olympisk vægtstang (vægt 20 kg)
¤ Træningsbænk
¤ Bænkpres-stativ
1. Det smalleste acceptable greb er med tommeltot afstand til det inderste ”glatte greb” på vægtstangen (billede 3) og det bredeste greb er, når pegefinger rører den yderste ”glatte ring” på vægtstangen. Grebsbredden afhænger af armlængden.
2. En rettesnor er; at underarmene skal stå lodrette, når stangen rører ved brystet (billede 4). Vægtstangen løftes ud og holdes i strakte arme (billede 2).
3. Vægtstangen sænkes til midt på brystet (billede 1) i roligt tempo og returneres til udgangspositionen med størst mulig indsats (kontrolleret ned – hurtigt op). Hvis man er bekymret for om skulderen kan klare belastningen ved at sænke helt ned til brystet, så kan man lave testen, så vægtstangen skal ned og røre en makkers knytnævne (en forhøjning på ca. syv cm. over brystet – husk, at noter dette i resultatet for den/de pågældende spillere, så det udføres ens hver gang).
4. Spilleren skal udføre en 5 Repetition Maximum (RM) test, som betyder, at spilleren skal udføre fem gentagelser med flest mulige kilo. Turen går på skift mellem flere spillere, så der bliver mellem to-tre minutters pause mellem forsøgene.
5. Det tilstræbes at hver spiller opnår 5 RM på et-forsøg forsøg.
'Bænkpres opspænd teknik'
Pak skulderbladene sammen og ned imod lænden, fokusér på at søge brystet imod stangen igennem hele løftet. Skuldrene skal blive i samme position, bryst og arme skal lave det primære arbejde.
Fødder, baller, øvre ryg og baghovedet er i kontakt med bænken. Der skal være plads til en flad hånd under lænden.
Alternativt bænkpres
Kan bænkpresset ikke gennemføres til vægtstangen rører brystkasse grundet smerte eller manglende smidighed i skulderleddet, kan spilleren nøjes med at sænke stangen til en klods eller knytnæve placeret på brystkassen, der giver en samlet fem-ti cm. kortere bevægelse. Der bør dog efterstræbes at udføre øvelsen korrekt (evt. med en lavere belastning) inden denne mulighed bliver valgt.
Det maksimale antal kilo spilleren kan udføre fem gentagelser med, noteres som resultatet for testen.
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
At teste spillerens eksplosive egenskaber i overkroppen. Omsat til håndbold handler det om styrke og eksplosivitet i overkroppen til at kaste hårdt.
¤ 30 meter målebånd
¤ Yogamåtte
¤ To kg medicinbold
¤ Vinkel/lineal/tommestok til markering af længden
1. Spilleren skal kaste, med en hånd på hver side af bolden, over hovedet, så langt som muligt, siddende med samme knæ i gulvet som kastearm og med 90 graders vinkel i begge knæ.
2. Hoften må gerne forskydes frem og tilbage, så længe knæ og fødder bliver i gulvet.
3. Bolden skal kastes lige over hovedet, ikke rundt om.
4. Boldens første landing markerer længden for kastet.
5. To personer placerer sig ved forventet kasteafstand ud for målebåndet, de vurderer kastets længde ud fra boldens midte ved første kontakt til gulvet.
Der kastes tre gange.
Det længste kast noteres som resultat.
Instruktionsvideo
Supplerende øvelser
Testresultater
BW = Bodyweight RM = Repetition maximum Reps = Repetitioner
Performance Profil skal som udgangspunkt bruges i arbejdet med at optimere den fysiske træning af de danske håndboldspillere på landsplan - på holdniveau og ned til den enkelte spiller. Med Performance Profil kan træneren sætte en generel retning for den enkelte spiller og/eller holdet i den fysiske træning via en simpel tilgang, der kan identificere små testmæssige nuancer – der er med andre ord ikke tale om en kompleks og omkostningsfuld tilgang. Det er derfor også okay at sammenligne hold og spillere på tværs af højde og drøjde. Omvendt kan det være nødvendigt at nuancere resultaterne med den enkelte spiller og dermed også præsentere forbehold i dialogen med spilleren om testresultaterne og herunder tolkningen heraf.
Derfor er det vigtigt at huske på, at referenceværdierne er vejledende og der skal tages forbehold for store forskelle i kropskomposition. Det kan f.eks. være nemmere at score højt i testen ’et-bens-afsæt’, hvis spilleren har lange ben. Det samme gør sig gældende i testen ’bænkpres’, hvis spilleren har korte arme. Dermed er Performance Profil ikke velegnet til at sammenligne spillere på tværs, men skal snare ses som et udviklingsværktøj for den enkelte spiller eller samlet som hold. Desuden vil en eventuel træningsfremgang, specielt de første gange et hold eller en spiller gennemfører testen, ikke kunne undgå at tilskrives læring og i mindre grad træningsstimuleret fremgang. Det handler derfor i højere grad om, at der kan identificeres en positiv eller negativ udvikling over tid eller et overordnet billede af en status på det fysiske niveau hos en spiller eller et hold på et givent tidspunkt. Træneren kan – ud fra resultaterne i Performance Profil – udlede, om den enkelte spiller er på rette vej eller om den fysiske udvikling er stagneret eller i tilbagegang.
Performance Profil skal sikre en fysisk base til at kunne træne og spille håndbold. Derfor skal referenceværdierne være opnåelige uden at det højeste niveau udvandes. Performance Profil skal i højere grad bruges til at løfte/motivere spillere fra ’Jævnt’ op til ’Over middel’ end at presse spillere fra ’Over middel’ til ’Fremragende’. Træningsanbefalingerne indenfor for de respektive test kan bruges som inspiration til at forbedre præstationsevnen indenfor de respektive fysiske egenskaber som de forskellige øvelser berører. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at flere tests er komplekse og funktionelle tests, som involverer komplekse bevægelser. Det betyder, at der ikke skal drages forhastede konklusioner i træningsmæssig forstand som en konsekvens et dårligt testresultat i en af øvelserne. Et dårligt kast i testen ’knæsiddende kast med medicinbold’ kan være resultat af svag kropsstamme, svage skuldermuskler, eller dårlig koordination mellem de involverede muskelgrupper. Denne tolkning kan dog lettes ved at træneren inddrager bænkpresresultaterne, da f.eks. et dårligt kast af en spiller, som præsterer godt i testen ’bænkpres’, kan betyde, at mavestyrke og eller koordinationen mellem mave og skulder skal forbedres for at udnytte den gode bænkpresstyrke.
U15 | Benchmark |
Retningsskiftetest (sek) | 5,00 |
Et-bens-afsæt (cm) | 575 |
Squat (20 kg) | 20 tekniske reps |
Nordic Hamstring (sek) | 8 |
Liggende træk (reps) | 3 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 1 | 16,0 |
Bænkpres (15 kg) | 15 tekniske reps |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | 650 |
U17 | Benchmark |
Retningsskiftetest (sek) | 4,85 |
Et-bens-afsæt (cm) | 600 |
Squat (5RM) | Bwx1,0* |
Nordic Hamstring (sek) | 8 |
Liggende træk (reps) | 5 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 1 | 17,0 |
Bænkpres | 35 |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | 700 |
U19 | Jævnt | Under middel | Over middel | Fremragende |
Retningsskiftetest (sek) | >4,95 | 4,95-4,8 | 4,79-4,65 | <4,65 |
Et-bens-afsæt (cm) | <600 | 600-650 | 651-700 | >700 |
Squat (5RM) | <BWx1,0* | BWx1-1,25* | BWx1,26-1,40* | >BWx1,40* |
Nordic Hamstring (sek) | <8,00 | 8,00-11,99 | 12,00-15,00 | >15,00 |
Liggende træk (reps) | <8 | 8-11 | 12-15 | >15 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 1 | <17,0 | 17,0-17,6 | 17,7-18,4 | >18,4 |
Bænkpres (kg) | <35 | 35-41,5 | 42-47,5 | >47,5 |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | <700 | 700-800 | 801-900 | >900 |
Senior | Jævnt | Under middel | Over middel | Fremragende |
Retningsskiftetest (sek) | >4,90 | 4,90-4,76 | 4,75-4,6 | <4,6 |
Et-bens-afsæt (cm) | <615 | 615-665 | 666-715 | >715 |
Squat (5RM) | <BWx1,25* | BWx1,25-1,40* | BWx1,41-1,55* | >BWx1,55* |
Nordic Hamstring (sek) | <8,00 | 8,00-11,99 | 12,00-15,00 | >15,00 |
Liggende træk (reps) | <8 | 8-11 | 12-15 | >15 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 1 | <17,0 | 17,0-18,0 | 18,1-19,0 | >19,0 |
Bænkpres (kg) | <47,5 | 47,5-54 | 54-62,5 | >62,5 |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | <750 | 750-800 | 851-950 | >950 |
U15 | Benchmark |
Retningsskiftetest (sek) | 4,85 |
Et-bens-afsæt (cm) | 675 |
Squat (20 kg) | 20 tekniske reps |
Nordic Hamstring (sek) | 8 |
Liggende træk (reps) | 5 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 2 | 19,3 |
Bænkpres (20 kg) | 15 tekniske reps |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | 800 |
U17 | Benchmark |
Retningsskiftetest (sek) | 4,75 |
Et-bens-afsæt (cm) | 725 |
Squat (5RM) | Bwx1,1* |
Nordic Hamstring (sek) | 8 |
Liggende træk (reps) | 8 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 2 | 20,3 |
Bænkpres | 70 |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | 1000 |
U19 | Jævnt | Under middel | Over middel | Fremragende |
Retningsskiftetest (sek) | >4,80 | 4,80-4,65 | 4,64-4,45 | <4,45 |
Et-bens-afsæt (cm) | <765 | 765-800 | 801-835 | 835 |
Squat (5RM) | <BWx1,25* | BWx1,25-1,4* | BWx1,41-1,55* | >BWx1,55* |
Nordic Hamstring (sek) | <8,00 | 8,00-11,99 | 12,00-15,00 | >15,00 |
Liggende træk (reps) | <8 | 8-11 | 12-15 | >15 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 2 | <20,1 | 20,1-20,4 | 20,5-20,8 | >20,8 |
Bænkpres (kg) | <70 | 70-80 | 81-90 | >90 |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | <1000 | 1000-1100 | 1101-1200 | >1200 |
Senior | Jævnt | Under middel | Over middel | Fremragende |
Retningsskiftetest (sek) | >4,75 | 4,75-4,6 | 4,59-4,4 | <4,4 |
Et-bens-afsæt (cm) | <790 | 790-820 | 820-850 | >850 |
Squat (5RM) | <BWx1,3* | >BWx1,3-1,45* | >BWx1,46-1,6* | >BWx1,6* |
Nordic Hamstring (sek) | <8,00 | 8,00-11,99 | 12,00-15,00 | >15,00 |
Liggende træk (reps) | <8 | 8-11 | 12-15 | >15 |
Yo-Yo Interval Restitutionstest niveau 2 | <20,6 | 20,6-21,1 | 21,2-21,6 | >21,6 |
Bænkpres (kg) | <90 | 90-100 | 101-110 | >110 |
Knæsiddende kast m. medicinbold (cm) | <1050 | 1050-1150 | 1151-1250 | >1250 |
Om Performance Profilen
Performance Profil er en række håndboldrelevante træningsøvelser og tests, der skal motivere håndboldspillere – fra U15 op til og med A-landsholdene – til at dyrke fysisk og skadesforebyggende træning. Det er DanskHåndbold og Team Danmarks ønske, at Performance Profil skal være med til skabe en kultur og udvikle den fysiske træning i danske håndboldklubber.
Performance Profil er et supplement til Aldersrelateret træningskoncept og en videreførelse heraf til A-landsholdsniveau. Den skal sikre en rød tråd, som håndboldspillere, trænere og foreninger kan følge eller blot lade sig inspirere af. Performance Profil leverer specifikke træningsmål via testreferenceværdier, som håndboldspillere på forskellige niveauer kan træne målrettet. Filosofien bag Performance Profil bygger på, at det skal være nemt, pålideligt og simpelt at gennemføre de forskellige tests. Performance Profil består af seks tests og to supplerende tests – alle tests kan afvikles lokalt og med lave omkostninger. De forskellige tests kan gennemføres lige fra én spiller og op til et helt hold på cirka 15 spillere på cirka tre timer med hjælp fra to trænere.
Da øvelserne i Performance Profilen også er skadesforebyggende, kan de i princippet foretages af alle udøvere fra U15 og opefter. Det er dog ikke alle hold eller spillere, der i et motivationsperspektiv har gavn af at gennemgå øvelserne. Derfor er det op til den enkelte træner, som kender sine spillere bedst, at vurdere, om det er øvelser, der giver mening at introducere på holdet. Set i det perspektiv henvender Performance Profilen sig specielt til spillere og hold, der træner specifikt fysisk og har nogle ambitioner på det fysiske niveau, men de kan forsvarligt anvendes af alle inden for de angivne aldersniveauer.
Performance Profil er opdelt i seks tests og to supplerende tests (bænkpres og knæsiddende kast med medicinbold). De seks tests favner i sig selv de fysiske kompetencer som en håndboldspiller skal besidde, mens de to supplerende tests skal sikre bredere og dybere indsigt i de fysiske egenskaber, som er relevant for håndbold. Det står dog brugeren frit for at håndplukke i alle tests, men vi anbefaler at trænere og spillere benytter sig af anbefalede seks tests som et minimum.
Christina Øyangen Ørntoft, sportsfysiolog, Team Danmark
Daniel S. Karkov, sportsfysiolog, Team Danmark
Jesper Bencke, Ph.D, laboratorieleder og idrætsskadeforsker, Hvidovre Hospital
Lars Bojsen Michalsik, cand.scient, Ph.D., idrætsforsker og fysisk træner, lecturer og Scientific Group Member EHF og IHF.
Line Hovgaard-Hansen, sportsfysiolog, Team Danmark
Merete Møller, fysioterapeut, Ph.D, Adjunk, SDU
Mette Kreutzfeldt Zebis, cand.scient., Ph.d., Docent Københavns Professionshøjskole
Thomas Cortebeeck, cand.scient i Idræt og fysisk træner
Thomas Høst, elitekommunekonsulent og områdeleder, DanskHåndbold, fysioterapeut
Thue Kvorning, sportsfysiolog, Ph.D, Team Danmark
Videospeaker: Mattias Matzeu Malchau, cand.scient Idrætsvidenskabsstuderende